Nogle gange tænker jeg ...

Der er kun livet.

Jeg har så mange tanker, følelser, oplevelser, must does, ild.
Så jeg har simpelthen brug for at lette lidt på låget og dele. Dele tanker, som er sat i jorden, da jeg købte den første del af kurset fra ud af boksen, kreative og direkte nele sienknecht.
The (he)art of running your business.

For sandt som hun skriver, oversat løst i mine egne ord, (men tro mig, du vil læse dem fra hende! (!!!)) der er KUN et liv, dit liv.
Det er noget af en dårlig undskyldning, at du vælger ikke at leve hele tiden, bare fordi du er på arbejde ?!
Vi har ansvaret for at leve vores liv. Ingen andre end os selv.

Så hvordan vælger du at balancere dit liv?

 

Team work.

Nogle gange udveksler jeg ord, tanker og overvejelser med andre, som er helt in sync. Jeg bliver forbløffet hver gang og beriget med venskab, nye overvejelser, ideer som jeg får mere mod på og en sparringspartner. Både på deres og mine præmisser.

Da vi vinterbadede i dag, i Ho bugt sejlklub, en fin lille klub i Hjerting, Esbjerg, med et kæmpe potentiale og hjerte. Da faldt snakken hurtigt, allerede i bilen derud, på når team work bare spiller i en virksomhed. Når man hepper på hinanden, hjælper hinanden, og glædeligt deler opgaven med dem med spidskompetencen indenfor området. Når der ikke bliver set ned på at vi alle har forskellige behov. Det er mega fedt!

Noget andet er, at vi helt har misforstået at “livet”, arbejdet og sporten er 3 forskellige verdener. For når vi har et skod arbejdsmiljø, så ryster vi det sjældent af os når vi går ud af døren på vores arbejdsplads og lever ekstra fedt ude i “virkeligheden”. Det er ganske få der kan dette 110%.
For livet kører jo ikke bare videre. Vi fortæller kollegaer, venner, forbi passerende som tilfældigvis også er træt af noget. Vi fortæller dem alle hvor skod det er. Men så mixer vi “livet” og arbejdet.

Team work, både i os selv, men også med andre. Det er bare kæmpe vigtigt.
Vi er ikke alene. Kun hvis vi vælger det.
Self made man, er der aldrig nogen som har været. Vi har alle brug for vores team, vores cheerleadere (også når det bare er os selv) og dem som er der, når det ikke går som planlagt.
Jeg blev så glad for, at min veninde har fundet et sted, hvor team work lever i bedst mulige rammer. Det er SÅ inspirerende. For livet “mixer” sig, også når det ikke var planen. Det sætter bare endnu større fokus på trivsel, for jobbet, sporten og livet er en 3-i-1 løsning. Det har det altid været. Work life balance er simpelthen ikke nogen mulighed.
Det eneste der er, er livet.

 

Så jeg sagde mit job op.

For hvordan kan jeg gå rundt og minde andre om at følge deres drømme, fravælge ting i deres liv, uden at jeg selv er i stand til at walk the talk, som man siger.

Jeg har, en uge endnu, et job, hvor jeg siden jeg startede vidste, at dette ville føre mig ud af komfort zonen i største delen af mine timer på jobbet. Det var dog bedre, da jeg kun sad og lavede kundeservice på Bestway produkter. Men efter jeg blev en call pige, på den mest positive måde, var jeg så presset at min krop lidt efter lidt, gav mig signaler til at give slip. For jeg skal ikke være et sted, hvis det kun er for pengenes, de gode kollegaer og pensionens skyld. Det er mit liv for kort til.
Måske jeg allerede har skrevet dette i et andet blog opslag. Men jeg gentager gerne mine gyldne ord, som jeg har sagt meget. Et fuldtidsjob eller et job, hvor jeg ikke har det godt, er mit liv for kort til. For mit liv leves i hvert sekund, hvert åndedrag, i hver beslutning.
Jeg er her NU. Også når livet er problematisk, uforsvarligt og træls.

Jeg lærer noget hele tiden. Heldigvis.
Nogle gange overskrider jeg bare mine grænser. Men min krop ved bedre, når jeg giver slip på mit ego.

Vi snubler på vejen. Måske føles det endda som hele tiden. Men du bestemmer hvordan du reagerer på det. Og det er okay at ligge sig flat på gulvet, med det hvide flag hævet højt og flot, engang imellem.
For vi er der ikke, endnu (!). Men vi er på vej. Hvis du lærer af det der lagde dig ned.
Som når vi er sammen med kærester, og den første ikke var den rette. Hvis vi er villige til at tage ved lærer, vælge anderledes ved den næste, den næste og den næste. Så kan det være du er heldig at ramme rigtigt hen ad vejen. Igen, det hvide flag er okay at hejse. Men own dine beslutninger. Det er ikke de andres skyld.

Du har et liv.
Kun et.
Du er det hele værd.

God tur i rutsjebanen. ♡

 

ps. ingen rettelser, lige fra hjertet, som hvis vi sad og snakkede. så hvis det lige pludsligt er løbet løbsk. lad det være løbet så løbsk, som muligt.

 

Opvisning med Studiet på Tobakken, Esbjerg.

Ingen kommentarer endnu

Be brave og kommenter som den første! Jeg vil ELSKE at læse, hvad du har på hjertet ♡

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nogle gange tænker jeg ...