Underkender vi hvem vi er?

Jeg gentager lige mig selv.
“Underkender vi hvem vi er?”
Underkender er et virkeligt godt ord. Jeg har tyvstjålet det fra Søren Sko, mens jeg så Toppen af Poppen, som er et virkeligt godt show! Det er ægte, det er følelser, det er historier. Det er rigtigt.

Tænker du nogensinde over, om du er dig selv når du ikke er derhjemme? Har du en bestemt rolle – skal du altid være professionel. Eller tror du bare du skal?.

Jeg har igennem lang tid tænkt meget på det. Mit job er meget professionelt, og vi er meget sammen i vores gruppe. I vores team. Vi er blandt vores gæster hele tiden, så at gå rundt på stedet og ligne en der ikke har det godt, kan være svært. Det er jo ikke rigtigt tilladt – det er ikke kundeservice. Hvilket også er fair.

Men vi burde i det mindste være i stand til at være virkelige mennesker iblandt vores venner. Det burde være en rettighed.

 

Mange følelser.

Jeg er begyndt at være okay med at have MANGE følelser – men specielt at være ked af det. Ikke nødvendigvis fordi det er noget lort. Men at være okay med at føle det hele. Når noget er smukt, hårdt, når jeg føler mig såret eller når jeg er glad. At græde er ikke lig med en dårlig ting. Nogle gange er det bare den helt rigtige måde at komme ud med en masse følelser og få en clean slate. Det er bestemt en følelse jeg har taget til mig. Fordi det føles rigtigt!

Når jeg selv oplever at jeg underkender hvad jeg har brug for, hvem jeg er og hvad jeg står for. Så gør det dét også ret svært at være oprigtigt glad. Sådan helt ind i hjertet, og med smil i øjnene. Et smil på læben kan gøre meget for en selv og omverdenen. Men det føles bare bedre når det er helt oprigtigt!

Det er sku ret okay ikke at være glad hele tiden. Ikke at være den andre forventer og have en dårlig dag. Det skal være okay nogle gange bare at sidde blandt andre og lytte, være en del af det. I stedet for at SKULLE være midtpunktet. Især hvis det lige rammer en dårlig dag, så bare det at være sammen med andre, kan være guld. Og nogle gange har man bare brug for en pause.

Og hvis du virkelig er en kammarat, så giver du en krammer eller en høj femmer, og lader personen være lige som de er.

 

Vi skal hele tiden tage stilling.

Du har sikkert hørt denne mange gange før, men det er en vigtig del at have i mente.

Tænk på alle de indtryk vi modtager konstant. Reklamer, menneskelige relationer, begrænsninger og sociale medier med arketyper, som måske ikke er sande?! Også skulle kunne forholde sig til at være sit RIGTIGE jeg. Ikke noget med at underkende – men måske mere ERKENDE hvem du er, hvem jeg er. Hvem vi er når vi interagerer med hinanden.

Den del kan være svær gennem hele livet, også selvom vi endelig finder ud af hvem vi er. For omverdenen er forunderlig og foranderlig. Nye energier kræver måske en helt anden tilgang og tilvænning.

 

 

Så jeg vil bare lige tjekke ind og sige: ”Giv den gas, føl at du er i live og at du kan trække vejret.”

Det er okay at sige nej og være sig selv nærmest. For på den måde at kunne være virkelig ude i virkeligheden. Derude hvor du hurtigt kan blive dømt inde eller ude.

Jeg vil personligt helst blive dømt for hvem jeg er, end den jeg ikke er.

Det skaber de stærkeste bånd.

At være autentisk.

 

Halleluja ♡