Intentioner for 2018

At rejse er at leve.

rejseklar fra Lanzarote

Sagde H. C. Andersen.

Det er noget jeg fuldt ud tror på. At opleve, at udforske, at tage på eventyrer, at udvide sin horisont. At kunne se verden i et andet perspektiv, og specielt bare ud over sin egen næse – en del af at være et dannet menneske.

Jeg begynder så småt at bruge mange rejsetimer – både i fly, bil, båd og på gå ben. Og jeg nyder det! Jeg drømmer om at rejse endnu mere og opleve. Lære og forstå. For jeg er klar. Mens andre snakker om at de har fortrudt ikke at rejse mere mens de kunne, så har jeg ikke fortrudt at jeg ikke kom ud af starthullerne før. Men jeg har ikke været klar. Jeg har drømt om rejser, men har ikke helt haft modet til at komme afsted – til at planlægge og overskue det økonomisk, selvom det ikke burde være noget problem. Det økonomiske overskud er der ikke endnu. Eller i hvert fald ikke i mit hoved.

Men der er mange måder at rejse på. Det hele behøver bestemt ikke at være dyrt. Og hvilket netværk jeg har fået gennem mine mange år på arbejdsmarkedet og gennem interesser. Der er også altid dem, hvor jeg kender en, som kender en, som kender en. Nogle gange er alt man skal gøre at spørge.

De sidste par flyrejser har dog været frem og tilbage mellem Danmark og Lanzarote, med et par mellemlandinger undervejs. For at få en billig direkte flyrejse mellem mine 2 hjem, kan være en udfordring. Især hvis rejsetiden ikke skal være uendelig. Denne gang er flyveturen mod Billund lufthavn, med en mellemlanding i Malaga, Spanien. Med afgang fra Club La Santa kl. 6.30 med privat chauffør. Flyet letter fra Arrecife lufthavn kl. 8.45 med Vueling. Lander i Malaga lufthavn kl. 11.50.
Jeg havde totalt glemt tidsforskellen fra Lanzarote til Spanien, så flyveturen tog kun 2 timer.
Jeg har aldrig været i lufthavnen før, så det ser jeg lidt frem til.

Og efter jeg skrev dette, så finder jeg ud af, at jeg lyver for mig selv. Jeg har besøgt denne lufthavn 2 gange før. Den ene gang med min mors del af familien. Vi skulle til Nerja i et stort lejet hus. En fantastisk ferie! Den anden gang var til et kæmpe stort event, Succes Summit, som var et arbejds event. Det føltes nu mere som en kæmpe rockkoncert 3 dage i streg. Det resulterede i mine værste tømmermænd til dato, mens jeg skulle rejse fra Malaga til København, også med tog til Esbjerg. Jeg vil love dig, jeg fortrød de drinks og shots mere end 50 gange. Det var noget af en afslutningsfest.

Kl. 15.00 letter flyet, denne gang rejsende med Ryanair, som du nok har hørt en del om på det seneste med deres nye bagage politik. Jeg har på forhånd købt mig til nok bagage, så dette berøre ikke mig, heldigvis! Jeg lander endelig i Billund lufthavn kl. 18.20 dansk tid – 15 min før tid.
Så det eneste jeg  nu mangler er den sidste del tilbage. Turen til Esbjerg, eskorteret af min far, direkte til en af mine favorit restauranter i Esbjerg, Industrien.

Residencia
Residencia oversat er bopæl. Så når man er bosat i Spanien får man et residencia. Dette har sine fordele, især når jeg bor på en ø, hvor turisme er det som er økonomisk dominerende på øen. Dette lille grønne kort giver rabatter på seværdigheder på øen, som fx vores tur til La Graciosa, som du kan læse mere om her. Som bosat på øen koster færgen tur/retur 5€, mens du som turist må punge ud med 20€ tur/retur. Så dette grønne kort har stor værdi.

På flyrejser mellem dele af Spanien kan dette kort også bruges. Dog ikke hvis du køber rejsen samlet via et rejseselskab. På denne rejse køber jeg den gennem Vueling, for at kunne benytte mig af rabatten. Herinde indsætter man sit NIE nummer. Dette nummer er et skatte oplysnings nummer, for at måtte arbejde i Spanien. Det er et jeg har for altid efter oprettelse.

Det betyder at jeg på min rejse denne gang rejser med mulighed for at have 30 kg bagage med, til samme pris som beløbet fundet på Momondo uden bagage. Dvs. En besparelse på 400 kr!!
Som jyde er dette noget der gør en glad!

Spansk Residencia

Ikke bange, men …
… heller ikke helt tryg når jeg flyver.

Jeg ser ikke det at flyve som noget farligt. Jeg kan egentligt ret godt lide at flyve. Men jeg har i mange år fået det dårligt og ikke kunne spise noget som helst, før jeg skulle ud at flyve. Især når jeg trådte ind i lufthavnen. Der er en bestemt duft i en lufthavn, som jeg ikke rigtigt kan beskrive. Måske lidt som den duft der er når man træder ind i et fly. Der er bare et eller andet i luften.

Og jeg ved godt hvad det bunder i. Det bunder i den smerte jeg forbinder med at flyve.
Så snart vi letter skabes der tryk i mine ører. Og derfra er der ingen vej tilbage. Jeg kan ikke trykudligne, som så mange andre kan. Intet virkede. Og endnu værre var det på vej ned. Det endte tit med at jeg sad og græd og intet kunne høre før jeg havde sovet. Det var vildt udmattende! Især uden appetit og men trætheden trykkede på. Jeg ved ikke hvad det er, men så snart jeg sætter mig i et fly bliver jeg SÅ træt!

Men men men. Jeg har heldigvis fundet en løsning. For der er blevet lavet nogle fine trykudlignere, som hjælper ustyrligt meget! Man kan finde dem både på apoteket og ofte i danske lufthavne. Dette kan kun anbefales hvis du bøvler med det samme. Det redder mascaraen fra at løbe.

Men stadig får jeg lidt af den der følelse. Der er dog sket meget siden de første flyveture. Men stadig, den der lugt af lufthavn og fly. Min krop forbereder mig automatisk på, at det er hvad der kommer til at ske. Det er hvad min krop forventer der vil ske.

Malaga

Vueling airline

Ferie
Så selvom det kræver en halv dags rejse at komme hjem, så kan jeg ikke forklare jer hvor meget jeg glæder mig. Jeg har haft nogle rigtigt gode dage på CLS. Men nu er jeg klar til at komme til Danmark og være sammen med min fantastiske familie og venner. Samt udfordres på BODYJAM AIM i København. BODYJAM AIM kommer der meget mere om. For det er en rejse som ikke stopper lige med det samme. At udvikle sig som instruktør er en stor prioritet for mig. Det er en af mine største passioner, og jeg er SÅ taknemlig for at det er hvad jeg lever af.

Dette var alt for denne gang.

Mojn. ♡

 

Ingen kommentarer endnu

Be brave og kommenter som den første! Jeg vil ELSKE at læse, hvad du har på hjertet ♡

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Intentioner for 2018