BODYJAM AIM; frustration

Jeg er blevet distraheret flere gange igennem processen med at skrive dette blog oplæg. Jeg synes det er et vigtigt et, men jeg har udskudt det op til flere gange, fordi jeg har svært ved at skrive det. Men det er sundt at sætte ord på sine følelser. Også kl. 01.30 om natten, efter at have bench watched en masse Greys Anatomy på Viaplay.
Og nu rettet til her til morgen. But here it goes …

På fredag går det løs i København. 3 dage med fuldt fokus på udvikling, nedbryde, opbygge og hylde hinanden med det vi kan. En weekend som ændrer mit syn på, hvad jeg kan og ikke kan. Hvor jeg skal blive bedre og kæmpe mere. Men også hvor jeg skal huske at fokusere på det jeg allerede er god til. For der kan hurtigt komme for meget fokus på det negative. Det tror jeg vi alle kender i vores hverdag.

Hver ny release har deres udfordring. Enten er det med at huske, eller glemme. Men også med at få den ind under huden. Lærer musikken at kende. Udtrykket. Coachingen. Generelt bare blive bedste venner med koreografien. Især ved dans kan andres trin føles forkerte, i forhold til hvordan man selv ville have gjort det. For at skabe flow og sammenhæng.
Det har generelt ikke været et problem for mig, at lære de nye releases. Jeg har undervist BODYJAM siden nr. 57. Siden september 2011. Selvfølgelig var det lidt svært i starten, det er alt. Men efter et stykke tid tog det mig mindre og mindre tid. Det sidste lange stykke tid har tingene kunne læres på 3 dage, med intensiv træning. Jeg har også været så heldig at have min fantastiske partner in crime, Sofie, mens jeg har arbejdet i Fitness DK, Esbjerg. Hun er passioneret, engageret, en fantastisk danser med personlighed og karisma. Hun er en stjerne, og hun er kun lige begyndt. Men hun har dét – dét som kan være svært at sætte ord på. Og det som skal til!
Fra at være lærermesteren, til at lære fra hende. Det er fantastisk. Men også hårdt.
Dette kan bunde i, at jeg har virkeligt svært ved at lære den nye release. Men også presset fra, at jeg har undervist BODYJAM alt for lidt på Club La Santa og nu skulle på AIM uddannelsen, hvor kravene er store. Presset fra at jeg drømmer om at blive trainer og uddanne andre, som har gået med de samme drømme som mig. At inspirere og udvikle. Jeg vil virkeligt gerne gøre det godt!

BODYJAM 83 har svært ved at finde sin rette plads. Også selvom jeg er helt vildt vild med releasen. Musikken er god, med en god nuance af genre, følelser og udtryk. Koreografien er lavet sværere. Og som medlemmerne siger, så er der mange hop.
Det som hjælper og gør det hele nemmere, er at blive ved. Blive ved med at øve og nu danse sammen med Sofie og mit team. At undervise under mere eller mindre trygge rammer gør en stor forskel! Det er svært at komme tilbage til at undervise på dansk. Det engelske er nemmere nu.
Men hvor er det vigtigt at have et team. At være en del af sin tribe, som ønsker at støtte hinanden. Det giver så meget energi og support, at du ikke drømmer om det. At være en del af noget større. At være en del af mit Esbjerg team. De er alle noget helt unikt. Det var dem som i mange år har gjort det meget svært for mig at forlade Esbjerg. Både dem, men også min egen frygt for at rejse. De har en kæmpe plads i mit hjerte.

Jeg vil nu stramme balderne og øve. Øve, øve, øve og undervise. Gøre netop dét jeg elsker, som jeg er dygtig til og passioneret omkring. Gøre en forskel og få nogle smil på læberne, bevægelse i kroppen og skærpet koordinationsevnen. Du skulle prøve det.

Booyah ♡