Top 10 - ferie

BODYJAM AIM; Dag 1

BODYJAM AIM

Jeg har så meget på hjertet, så dette bliver del 1 af 3.

3 dage med intensivt arbejde, dans, forståelse af vores deltagere, men også med en større forståelse af sig selv – og HVORFOR jeg er instruktør. Men også en weekend med nye venskaber, sammenhold, sejre og nederlag, god mad og vin – og ikke at forglemme; alle de nørdede samtaler om BODYJAM releases.

Hvis du er Les Mills instruktør og du føler at det er på tide at få ny viden, eller måske sidder du fast og ved ikke hvorfor du er instruktør længere. Så er AIM skridtet at tage. Det er en weekend som er alle pengene værd! Som instruktør, men også på et personligt plan. Og hvis du er lidt nysgerrig, så læs gerne videre.

Hvis du først lige er hoppet på, så kan du også læse På vej mod BODYJAM AIM & BODYJAM AIM; Frustration.

Dag 1
På vej mod fitness dk Adelgade med Amalie ved min side. Vi har fundet en lejlighed lige ved Nordhavn station gennem AirBnB, så vi hoppede på S-toget mod Nørreport og gik resten af vejen. Jeg nyder at det netop er Amalie jeg har ved min side. For omkring 5 år siden spurgte jeg hende, om det der med at være instruktør på SH’BAM, om det ikke lige var noget for hende? Fodbold pigen blev derefter til en dansepige, resten er historie. Og denne weekend var vi begge lige sultne efter ny viden!

BODYJAM AIM

Første dag er altid spændende. For hvem er det lige jeg skal danse med? Da vi kommer ind ser vi kendte ansigter. Men ligeså stille kommer der mange nye ansigter. Jammere fra både Finland, Estland, Sverige og Danmark. 20 deltagere og 2 trainere fra Sverige. Super dygtige og inspirerende Charlotte og Dorotka står klar til at undervise os og guide os gennem denne rejse.

Vi starter ud med at præsentere os selv og få vores første arbejdshæfte. AIM 1 står udenpå og et pænt gammelt billede af Tauvanga, trainer fra New Zealand. Han er et af de mest inspirerende, passionerede og ydmyge personer jeg nogensinde har mødt. Efter præsentationen får vi af vide hvilket track vi skal undervise for de andre. For kenderne fik jeg track 9 fra BJ83. Hele weekenden drejer sig om denne release. Så i sidste ende kan man ende ret forvirret, fordi vi både skal danse den fra instruktør siden, men også fra deltagernes side.
Første runde er højest 2 min. Derefter følger konstruktiv kritik af ens undervisning og fremførelse, samt noget at arbejde på til næste runde.

BODYJAM AIM

Der skabes en helt speciel stemning når instruktører forbereder sig. Alle mere eller mindre koncentrerede om koreografi, scripting og stå foran spejlet med høretelefoner i ørerne. Der er fuld opbakning hele vejen fra alle andre. Jeg er med i første gennemgang af releasen. Track nr 9 er klar og jeg skal op og undervise. Jeg føler mig ret rolig og klar, spændt på at vide hvad jeg skal forbedre.
Første gang er altid den sværeste, sådan er det med alt? Men jeg gør det.

Min feedback lyder følgende:
At jeg har et godt coaching niveau med den rigtige mængde ord. Jeg skal forbedre min bevægelse i overkroppen, være mere beskrivende i layer 2 og gøre det klart hvilke bevægelser der er skabe og hvilke der er lidt mere løse.

Layer 2: kommer efter layer 1 som er teknik og udførelse af bevægelse. Layer 2 beskriver bevægelsen med følelser eller udtryk. Om det skal være tungt, let, skarpt. Eller om det skal føles som om du skubber dig frem i mængden.

Så er der frokost pause og et tiltrængt tøjskift! Derefter følger første teori del, samt en intensiv gennemgang af teknikken i koreografien. Her er det med at holde tungen lige i munden.
Vi skal dublikere koreografien 70% og andre steder er der plads til fortolkning, når vi snakker BODYJAM. Så vi kan gøre koreografien lidt til vores egen.
Jeg ser det som en god udfordring. For hvordan gør man lige det?
Jeg gør det ved at målrette alt det jeg siger til medlemmerne som står lige foran mig. Til dem jeg elsker at danse med. Til dem jeg glæder mig til at udfordre med svær koreografi. Det gør at jeg skal være endnu dygtigere til at coache og formulere mig, så netop disse mennesker forstår hvad de skal.

Anden runde og afrunding på dagen starter kl 15.30. Endnu engang skabes der denne unikke stemning, hvor tracket forberedes og inkorporere feedbacken fra før, samt den nyfundne viden bruges til at undervise endnu bedre end før!

Jeg går ud fra denne dag med feedbacken:
Dorotka var virkelig glad for at vi alle er så dygtige at vi tager feedbacken til os og ændre det vi skal. Jeg gjorde det rigtigt godt med layer 2 og mere bevægelse til det hele. Og med kommentaren “I’m not gonna make something up there is not there” er jeg klar til min fredag aften.

BOOYAH! ♡

Ingen kommentarer endnu

Be brave og kommenter som den første! Jeg vil ELSKE at læse, hvad du har på hjertet ♡

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Top 10 - ferie