Når nok er nok.

Mine favoritter #2

okay … Jeg indrømmer det. Jeg er afhængig og  jeg lidt af en serie freak!

På Netflix, DR, Viaplay osv. Hvor end der er noget jeg kan følge med i, som er godt og mindre godt, så er jeg på.

Jeg må nok indrømme, at det måske mere er en byrde end en fed ting. Eller, det er måske løgn?. Jeg har ikke besluttet mig endnu. Men jeg følger med i cirka 15 serier pt. hvis ikke flere. Jeg kan ikke holde styr på dem længere. Men jeg eeeelsker serier!! Og der er noget for alle.

Jeg har ofte overvejet, hvordan det ville være UDEN serier. Tanken om at tage en kold tyrker. Men jeg kan ikke lige overskue alt den tid jeg får tilovers. Tænk hvor meget jeg ville kunne præsterer på den tid. Nogle dage går der alt for meget bench watching i den – jeg så engang første sæson af Nacos på 1 torsdag. ups!
Men der er noget unikt over serier. For en stund er jeg på eventyr ude i verden eller følger med i andres drama, mens jeg lader verden klare sig selv for en stund. Nogle gange giver det også én en følelse af, at det hele nok skal gå – og andre gange er det bare en god undskyldning for at blive under dynen. You choose.

Der er 3 slags serier:

Den første er dem du bare SKAL følge med i! Hver gang der kommer et nyt afsnit, så er du på pletten og du må under INGEN omstændigheder falde i søvn imens.

Den anden er dem du ser, enten fordi skuespillerne er pæne eller bare fordi …

Den tredje og sidste. Du har allerede set serien 1 eller flere gange før, så det er okay at falde i søvn undervejs. Her kan jeg nævne serier som; Rap fyr i LA, Venner, Gilmore Girls og How I meet your mother (HIMYM). Hvilket også er KLASSE serier, og et must i din opdragelse!!

Mine 5 absolut must see serier. Hvor kvalitet, spænding og følelser går hånd i hånd.

 

Blacklist. Er ALTID den første jeg foreslår til personer, som spørger. Jeg er draget af det unikke og uforudsigelige. Den måde skuespillerne gebærer sig og kvaliteten. Historierne. Med lidt fantasi kunne jeg sagtens se for mig, at nogle af disse mennesker på Blacklisten er virkelige. Vi ved aldrig helt hvad der er muligt, og hvad der bare er gætteværk. Ved slutningen af den netop sete 5 sæson, kan jeg sige dig, sikke en uventet drejning! Nu kan jeg slet ikke vente til næste sæson kommer. Den opdaterede serie er på Viaplay og næsten alle sæsoner er på Netflix.

 

Mozart in the jungle. Klassisk musik, drama, smukke stemmer og et kig bag kulissen ved New York Orkestret. Musikken er så smuk at jeg får kuldegysninger!! Så er du til det smukke og sublime, samt en trang til drama og det kunstneriske element. Så kan jeg varmt anbefale denne. Den gør mig varm om hjertet og giver kuldegysninger for det sublime og unikke. Det giver også en forståelse af det arbejde og hvad der ligger bag at være en del af den verden. Denne serie er unik.

 

Sherlock Holmes, BBC versionen. Du SKAL holde dig vågen og med tungen lige i munden. For pludselig tager serien en helt anden vinkel og du ved snart ikke, hvad der er rigtigt eller forkert! Afsnittene er 1,5 time lange og der er ALT FOR FÅ(!) af dem. Serien er virkelig godt lavet – samt de flestes favorit, Benedict Cumberbatch, som Sherlock Holmes. En god substitut til denne serie er Elementary. En anden version af klassikeren, men bestemt ikke mindre fantastisk af den grund! Begge på Netflix.

 

The Crown. Wow en serie, som de heldigvis ikke er færdige med endnu! Historier om det engelske kongehus, med de bedste skuespillere. Fantastisk at kunne kombinere viden med fornøjelse. Tænk at der, ligesom med Mozart in the jungle, sker så meget bag kulissen. Det er helt forståeligt hvorfor denne serie har fået flere nomineringer og priser. Den er genial og fantastsik skrevet og lavet. Jeg håber inderligt at der er MANGE kommende sæsoner. Jeg venter bestemt i spænding!

 

How to get away with murder. Her har jeg lidt svært ved at sige hvilken af 3 serier fra den samme forfatter. Shonda har lavet SÅ meget godt! Valget står mellem Scandal, HTGAWM og Greys Anatomy. Men der er noget vildt spændende og intenst over HTGAWM. Jura studerende ender op i, at en mand bliver dræbt, som de derefter gemmer væk og skal omgå loven med deres viden, til IKKE at blive opdaget. Det betyder at de gør ALT i deres magt, både lovligt og ulovligt, for at forblive ude af fængslet. En masse konspirationer og nye informationer i hvert afsnit. Masser af spænding og uforventede drejninger i historien. Findes på Viaplay.

 

Så dette er pt. min top 5 af serier. Som sagt, så ser jeg uendeligt mange på samme tid, følger med og er lidt afhængig. Måske du kender det? Tror det er en meget normal afhængighed?!

Skriv gerne dine favoritter i kommentar feltet. Både som inspiration og som påmindelse.

 

The game is on. ♡

Ingen kommentarer endnu

Be brave og kommenter som den første! Jeg vil ELSKE at læse, hvad du har på hjertet ♡

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når nok er nok.