Når nok er nok.

… så er det altså bare nok!

Jeg ved ikke om du har prøvet det før.
Men det tænker jeg, at der er en god chance for.
Det føles ikke specielt rart og kan nogle gange gøre ret ondt
Det er et wake up call, som ikke burde være nødvendigt – men det kommer alligevel og vil blande sig.
Det er når kroppen siger STOP!

Når den ikke gider lege med mere, for legen er blevet for meget. Når du går lidt for vidt og tror du er supermand eller kvinde..

Sådan har jeg haft det siden sidste torsdag nat.

Det hele startede med

… en god middag med skønne venner – og meget vin. Måske lidt for meget? Hvis der overhovedet er noget som hedder det. Der var mere eller mindre en flaske til hver, hvilket kan give en ok buzz. Efter alt den gode mad vi havde spist, kunne vi lige nå en tur til Sports caféen på CLS for en strawberry daiquiri, før sengetid.

Da jeg trådte ind af døren til min lejlighed kommer det helt uventede blackout, hvilket er skørt, fordi jeg er ikke så fuld. Jeg opfører mig helt normalt og er måske bare lidt træt. Nå, men. For at sige det uden de vilde detaljer, så ville min krop ikke være med mere. Og tak til den, for min krop kender grænsen for hvad jeg kan holde til. Det er ikke altid jeg selv er ligeså smart, som den. Og nogle gange misser jeg de pæne hentydninger, som pænt bliver givet før det ender galt.
Her tænker jeg på et stramt IT-bånd, på siden af låret eller at have svært ved at nyde tiden alene, som jeg normalt ELSKER.

Efter en ekstremt lang nat og en knapt så velkommen morgen med undervisning kl. 10. Så var tømmerdrengene der, så søde som de nu er. Jeg underviste mine 3 timer; Ultimate ABS, HIIT og Power & Strength. Heldigvis kunne jeg coache det meste, men ABS timen var hård. Derefter hjem og sove omkring 4 timer også tilbage på arbejde.

Jeg følte mig lidt mærkeligt til mode, som man nu gør med tømmermænd. Samt kvalmen pænt fortsatte og jeg kunne mærke på min krop at jeg måske lige havde givet den alt for lidt kærlighed på det sidste. Med alt det der sker lige nu, som du også kan læse om i sidste indlæg, så er jeg ude af min comfort zone. Så det kræver bare noget andet.

Men om alt er, så ved jeg, at jeg ikke er gammel nok til at have tømmermænd flere dage i streg. Kvalmen fortsatte og kommer stadig, hvis jeg fodrer den med noget helt forkert. Den manglende appetit fortsætter – det er som en sultestrejke! Og trætheden er for vild. Så snart jeg har pause er fosterstilling i sengen og en lille lur en kæmpe gave. Og for at sige det lige ud, det er noget lort!!

Specielt når ens job består af en kombination af at arbejde med mennesker, skulle træne og yde sit ypperste og være venlig på samme tid. Samt have en vis mængde overskud. Det er en endnu vildere udfordring når jeg ikke er på toppen. Hvor det på de gode dage ikke er noget problem.

Nå, men mandag får jeg det lidt bedre. Kvalmen kommer faretruende tilbage hvis jeg tager det forkerte valg mht. hvad jeg drikker eller spiser, eller gør. Men stadig meget bedre end før.

But anyway.

 

Den næste udfordring …

Min stemme begynder at opfører sig mærkeligt! Ej hallo, det er unfair – men lyder sjovt. Så i stedet for at holde mund, så kører jeg videre og leger lidt med hvordan min stemme NU lyder. Det er bare ikke fedt, når det er aftenen for at gå på disco. Igen en kæmpe hentydning til bare at tage hjem, men hvem lytter? Åbenbart ikke mig. Ville du?

Det fortsætter lidt og det kommer tilbage af og til. Mine 2 fridage var kærkomne.
Nu er det mere bare en vild hoste og en tudse eller to i halsen, som driller mest. Samt træthed.

 

Hvor jeg egentligt gerne vil hen

… er at jeg ved, helt ud til tåspidserne, at min krop er smart. Den giver mig ikke en omgang for at gøre mig ondt. Den gør mig opmærksom på, at det jeg har gang i lige nu ikke er vildt smart. At det er på tide at jeg kommer lidt tilbage til de gode ting jeg har gjort for den før. Før maj måned dukkede op og fokus blev lidt sløret.

Det bekræfter mig endnu engang i de ord Michelle K. sagde til hendes foredrag. At det er svært at tage sig godt af andre, hvis der ikke lige er tid til at gøre noget godt for en selv.

Tænk at man gang på gang kan udsætte sig selv for den slags. Især når jeg ved bedre, eller bare burde have lært fra alle de andre gange, kroppen har sagt STOP.

 

Jeg tror næppe jeg er den eneste, som oplever dette. Det kommer ofte hvis der er har været pres på jobbet eller det psykiske. Eller når man bare har brug for en pause.

Der er en kæmpe høj 5’er til dig, som giver dig selv lov til at trække stikket ud og lytte til dig selv. Jeg har så meget respekt.

Men hvad er din oplevelse?

 

Tak ♡

 

ps. en tur til stranden er altså en helt ok måde at få det bedre på! Der blev lidt af min ene fridag brugt, helt fantastisk.