Mine favoritter #1

Søvn, en lørdag og tilbageblik.

Okay. Lige nu er jeg knaldhamrende træt! Så træt at jeg egentligt bare har lyst til at græde. Eller måske bare få en KÆMPE krammer.

Meen, jeg er på arbejde i vores lille fitnesscenter, her på Club La Santa, hvor der pt er flest mænd der drypper sved i centeret. Nogle er pænere end andre. Der står rengøring på menuen og oprydning herinde, indtil lukketid kl. 20.00. Men det har jeg udskudt pt, for det kræver jo lidt energi.
Jeg nyder at få lidt “fritid” herinde mellem alt undervisningen. For herinde er det ikke nødvendigt at være i kontakt med vores gæster hele tiden. Her skal jeg bare sørge for ro og orden.

Så jeg har besat computeren, og burde egentligt fortsætte på mit lille indlæg om min fede tur til FIBO messen i Köln sidste fredag. Men den er udskudt lige nu. Jeg burde også gøre så meget andet. Men ja, nu har du min fulde opmærksomhed – eller hvad jeg nu kan præstere.

Søvn
Okay. Jeg ved godt at jeg overhovedet ikke skal klage, for min søvn er virkelig blevet en milliard gange bedre end før. Jeg har ingen børn og jeg burde være voksen nok, til at komme ordenligt tid i seng… burde!
Men så kommer en af de nætter, hvor jeg vågner kl. 5.08, sådan cirka. Jeg drømmer, og drømmer videre når jeg vågner, hvilket sjældent sker når det ikke er et mareridt. Jeg drømmer om noget så tosset som vores mandags Green Team show, og der er kaos bag scenen. Tænk at det kan være en bekymring…

Jeg har siden jeg ikke var ret gammel, haft svært ved at sove.
Det kom stærkt tilbage, da jeg boede selv i min lejlighed. Men specielt efter at jeg havde gået fra min eks kæreste, som jeg boede med. Efter dette kunne jeg snildt vågne 6 gange om natten, tjekke tiden også forhåbentligt falde i søvn igen. Når jeg så vågnede op igen, klokken omkring 5, så var jeg fanget i søvnløshed. Mit ritual blev derefter at spise en skål havregryn når jeg virkelig ikke kunne sove, for at få mit krop til at bruge resourcerne på at nedbryde maden, så jeg kunne blive træt igen. For det meste var det en god taktik.

Med tiden blev det bedre og bedre. Jeg ved ikke om det var færre bekymringer, eller jeg bare var blevet lidt bedre til at balancere mine dage. Måske var det, at jeg ikke skulle gå i skole mere? Men det blev bedre inden jeg flyttede herned. Gud ske tak og lov for det!
Jeg var begyndt at tracke min søvn for lang tid siden. Jeg har brugt app’en ‘Sleep Cycle’, som har givet mig en ide om, hvordan jeg sover. Den optager også når jeg snorker. Det er nu meget sjovt! Du skulle prøve det.
Den har den smarte funktion at den giver mig mulighed for at vågne når jeg er mest vågen. Dvs. jeg sætter et tidspunkt hvor jeg skal være oppe. Den halve time inden tidspunktet, finder den ud af hvornår jeg sover lettest. Når jeg så gør det, vækker den mig.
Jeg har brugt den meget, men lige nu holder jeg mig til iPhones løsning. Den fungerer også ganske godt!

 

At en semi søvnløs nat kan give så meget flashback til til dårlige nætter, det er vildt.
Lige pludseligt, så bliver jeg hurtigt mindet om hvor vigtig min søvn er, og hvor glad jeg er for at have fået et så positivt søvn mønster. Efter mange år. At jeg faktisk er begyndt at sove ret godt! Det handler vel i bund og grund om prioteringer, og være god ved sig selv, så der ikke er noget stress der kommer frem i nattens mulm og mørke.

 

Men nu ….
Skal jeg lige overleve den sidste time i fitten, med alt hvad jeg har udskudt, næsten lidt for længe. Jeg har garderet mig med sukker i form af slik fra supermarkedet, som er placeret lige ved siden af. Samt velviddende om, at jeg skal op på Dolfinos i aften til fødselsdag for 2 skønne piger, sammen med vores lækre team. Der skal spises en masse pasta.

Jeg vil slutte af med de 3 bedste ting, som er sket i dag.

  1. Jeg har fået lavet første udkast til mit første bidrag, til Intelligent Cycling. Et music theme med fokus på kvinder, styrke og gå-på mod. Den hedder GRL POWR. Det er ret cool, synes jeg!
  2. BODYJAM.. Amen altså. Det kan redde enhver dag og give mig endnu mere mod på livet og jeg bliver et meget bedre menneske. Sammetidigt bliver jeg utroligt udfordret i min undervisning. For det er herre svært med nye JAMmere hver uge!!
  3. At have udsigt til havet og de massive bølger, som skyller ind mod øen. For damn der er vind idag. Igen idag.

 

Ciao for now.

& her får du lige min vilde udsigt i fitten.

søvn, en lørdag og

Ingen kommentarer endnu

Be brave og kommenter som den første! Jeg vil ELSKE at læse, hvad du har på hjertet ♡

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine favoritter #1