Pussy Power.

Samtaler er energi.

 

Kan du mærke forskel i din energi efter at have brugt tid med et andet menneske? Måske føler du dig i dårligt humør og energi forladt, eller måske har du fået mere energi af selskabet, som har løftet dig op!
Jeg føler en kæmpe forskel!
Når samtalerne er vigtige, konstruktive, bæredygtige og med et åbent sind – og endda med hjerte. Der føler jeg at det giver så meget igen, selvom det også bruger meget af min energi. Dog på en mere positiv måde.

 

Mano e mano.

At snakke gør vi alle tit. Men at give hinanden plads til at tale færdig, være ærlige og holde øjenkontakten. At dele sin viden på samme tid, som man lærer noget. Det mener jeg er kvalitet, når andre er med til at åbne ens øjne. Når snakkene for alvor tager fart.

I mange år har det været svært for mig at være alene med et andet menneske. Det er et vildt skræmmende scenarie for mig. At være sammen ‘one to one’ – det har dog altid været nemmere sammen med drenge… Tanken om det skræmmer mig stadig, men jeg har øvet mig. For det kan noget helt specielt. Det giver et forum, hvor man er givet mere taletid, men bestemt også mere tid til at lytte. Nogle gange til stilheden.
Jeg har altid været mere sikker ved at være tre eller flere i en gruppe. Det har en anden sikkerhed, især hvis man ikke selv er vildt god til at stille spørgsmål.

Jeg spørger sjældent selv om at være sammen en til en, for mig er det et mærkeligt spørgsmål og stille og chancen for et NEJ er simpelthen for risky. Så vil jeg næsten hellere være selv end at spørge. Jeg er heller ikke så tit blevet spurgt, for jeg havde jo nok sikkert for travlt til at være sammen. Der har været travlhed, men også plads til relationer – noget af det er bestemt på min kappe.

 

Energi i samtaler.

Men tingene ændrer sig heldigvis, lidt af gangen. Jeg er ikke selv god til at spørge endnu, men er heller ikke så ‘bange’ for at være alene med et andet menneske længere. Jeg føler en større selvtillid og samtalerne er bestemt blevet nemmere. Det kommer med accepten af hvem jeg er og hvad jeg står for. Og at det er okay at have en anden mening end andre. Men også at dem jeg bruger tid med resonerer med mine værdier, interesser og læringer. At vi begge ved at der er noget at komme efter. Noget at lære.

Jeg har ofte hørt at man spejler sig i sine 5 nærmeste bekendtskaber. Hvis du er den klogeste i selskabet, så er det på tide at søge nye. Jeg er i høj grad enig. Det kan trække en ned, hvis der ikke sker udvikling omkring en. Det giver en nem mulighed for bare at blive og have casual conversations – hvilket er helt fint og på visse tidspunkter nødvendigt. Men det afhænger også af hvor man vil hen. Det kommer igen tilbage til den energi/vibe eller hvad end du kalder den.
Nogle bekendskaber har denne mørke sky over sig, hvor man til tider kan blive trukket med ned. Men husk der er et valg, og det er ikke altid nemt.

Jeg finder ikke nødvendigvis energi i selskab med andre, som sagt – jeg synes det er hårdt og jeg er introvert. Men det som giver mig energi er de nye måder at se livet på. Måder at få inspiration og søgen for nye comfort zoner, eller bare være til for at lytte.
Noget jeg har lært er at vi ikke altid kan hjælpe ved at fortælle vores historie. Det gør dig til omdrejningspunktet for samtalen og drejer fokus væk fra den, som har noget at fortælle. Nogle gange skal vi bare LYTTE istedet for at sige “mig det, mig her, mig der”. Jeg tror at vi nogle gange vikler os følelsesmæssigt ind i en andens situation og ikke er til nogen som helst hjælp for den anden. Istedet hjælper vi med at piske en stemning op og tager en personlig del i smerten. Måske var det en ide at zoome lidt ud. Hver enkel person ved inders inde hvad der er det klogeste at gøre, i den situation. Og ofte har vi bare brug for et udløb til de følelser vi brænder inde med. Vi har brug for at få luftet ud. Så kan man debatterer emnet efter, komme med ideer og dele forståelsen eller give et nyt perspektiv. Der er ingen regel om at vi SKAL være på vores venners side i alle situationer.

 

Jeg er så taknemlig for dem jeg bruger tid med, dem jeg lærer fra men også tør at stille de svære spørgsmål til. At have en debat hvor ingen behøver at råbe, hvor alle bliver hørt – også når vi ikke mener det samme. Vi ser alle verden fra lige så mange vinkler, som der er mennesker og oplevelser på jorden. Værn om din unikness, own it, be it.

Lad os give mere end vi tager.
Lad os være enige om at være uenige. ♡

Ingen kommentarer endnu

Be brave og kommenter som den første! Jeg vil ELSKE at læse, hvad du har på hjertet ♡

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pussy Power.