Når det pludselig giver mening ...

Familie besøg på CLS og en bonus.

Hej igen verden – eller skal vi sige venner?.

FOTO: Kirill Sharikov

FOTO: Kirill Sharikov


Long time no
see.

Nogle gange går tiden bare for hurtigt og humøret samt livet gør, at der ikke bliver skrevet så meget. Eller, min hjerne og hjerte kører på fuld skrue med ideer, sætninger, følelser, smarte bemærkninger og oplevelser, som jeg gerne vil dele. Men ikke er i stand til lige i øjeblikket.

For det er bare det at gøre det. Føre det ud i livet. Men er det også det?

Jo bedre jeg lærer mig selv at kende, jo mere giver jeg også mig selv plads til at være og opleve, samtidig med at jeg prøver at lade være med at banke mig selv i hovedet for at gå i stå. Det hele handler om balance.

Og nej, det er ingen kliché! Jeg synes det er en ganske udmærket beskrivelse. Det har en vis power i sig. Det at være i balance. Det kommer fra både at kunne rumme styrke og det bløde, fra energi til ro. Fra at være bekymret, jaloux, bange, overstimuleret. Til at have ro i hjertet, nyde øjeblikkene, stole blindt på andre og være glad og helt okay.

Vi har brug for vores følelser og hvad de bringer med sig. Det at være autentisk. At finde balancen mellem vores, til tider, ekstreme følelser.

Les Mills Tone

Den sidste uge har Tor, Jan, Michelle og hele ’Alt for damernes’ wellness camp nydt en uge hernede. Det har jeg ELSKET. Selvom jeg ikke har været en del af hele deres uge, så har jeg haft mulighed for at deltage på nogle af holdene.

Jeg har arbejdet hårdt på Les Mills Tone, sammen med nogle af de andre Green Teamere. Et program jeg skal uddannes i til august, af Tor. Jeg har nydt at prøve den nye BODYBALANCE/FLOW hele 2 gange hernede. Første gang i stegende hede og sol, anden gang på den smukkeste, mest magiske morgen, på Volcano.

Jeg er utrolig taknemlig for den morgen. At stå op klokken 6.40 for at nyde denne smukke morgen, sammen med fantastiske, smukke og stærke kvinder – og Tor og Jan. Og specielt Tor har en stor plads i mit hjerte.

En anden stor og lærerig oplevelse var foredrag med Michelle Kristensen. Jeg er så glad for at få lov til at deltage her. Man kunne tænke ”endnu et foredrag om sundhed”. Men dette foredrag gav mig utroligt meget med. Hendes måde at være på og hendes overforbrug af ordet ”Lort” er helt fantastisk! Det vigtigste jeg har taget med er;

  • Det er okay at være sulten!
    For specielt som danskere har vi en tendens til hele tiden at proppe mad i hovedet.
  • Hvis der skal ske ændringer, så ændre højest 2 ting af gangen.
    Mere kan vi ikke klare med succes.
  • At sætte sig selv først er ikke altid egoistisk.
    For når vi har det godt og er i overskud, så har vi endnu mere overskud til at tage os af vores veninder, børn, venner, forældre, osv.

Vigtigst – Pas på dig og selv og lad være med at spise fordi du har ondt af dig selv.

 

Familie på besøg.
Tiden har også fløjet afsted, fordi min familie har været på besøg. Lillebror, mor og far, samt bedstemor og bedstefar. Og jeg har virkelig nydt(!) det.

Specielt at min bedstefar tog turen igen, han var her sidst i 1996 for at besøge min onkel og moster, da de arbejdede hernede.

Men jeg ender også op med dårlig samvittighed. Det er hårdt for mig at være så social hele tiden. Det er noget som har krævet mental forberedelse og at der skal være plads i programmet. Specielt når jeg har min egen lejlighed hernede og ikke altid er ovre at være sammen med dem. Så derfor var planlægning virkelig vigtig. Specielt fra min side.

Jeg har dog været så heldig at få placeret og rykket nogle timer, samt ekstra optjente fritimer, som jeg har benyttet mig af mens de var på besøg start maj.
Vi havde lejet en bil til hele deres ophold hernede. Det betød at vi havde friheden til at køre afsted hvis vi følte at vi havde lyst. Men også at vi kunne have vores bedstefar med rundt uden problem, da han i julen fik en ny hofte.

Vi kørte en tur forbi stranden i Famara, videre til Teguise, den gamle hovedstad. Vi besøgte Jonnies bakery, som jeg før har hørt en MASSE om fra alle andre, som bestemt er et besøg værd! Vi kom jo lige til at holde ind. Hold nu op vi syntes alle det var møg lækkert! Et kvalitets bageri, i et småt hyggeligt lokale. Som at sidde ved Kaffesmeden i Esbjerg.

Vi tog også en tur tilbage i tiden på borgen i Teguise. Der er uendeligt mange historier om pirateri fra disse øer. Det er bestemt også et besøg værd, selvom det mere af alt ligner en meget lille ruin. Derefter en tur rundt i Arrecife på havnen, og et hurtigt stop ved en is butik. Og sidst men ikke mindst et af mine absolut favorit steder. Den vegetariske burger biks i Famara.

Det absolut bedste ved at have dem her, er at vi kan være skøre sammen, hygge os og være os selv. Det er bare noget helt specielt. Den daglige dosis har virkelig været savnet. Specielt også den tid jeg har brugt med min bedstemor. På holdtræning, spise dates, oplevelser og søvnige timer på sofaen. Jeg har derhjemme set hende utroligt meget. Det var en af de største ting da jeg kom herned. At hun ikke rigtigt var omkring.

Når mn familie er hernede, så deltager de på mange af mine hold. Det betyder ekstremt meget for mig! Det gør at de er en del af min verden. At de ved hvad det hele handler om og hvorfor jeg brænder SÅ meget for det. Det er en gave. TAK!

FAmilie

En ekstra uge.
Martin blev hængende en ekstra uge. Det var lækkert og vi brugte en masse tid sammen med alle de andre. Det er simpelthen en gave at have ham hernede. Han sørger for aftaler, klarer sig selv og er altid godt selskab. Han sørgede også for at have bland selv slik, faxe kondi og optankning af Nu Skin produkter med. SÅ LÆKKERT!!

 

Så jeg har boltret mig i det sociale, og det har jeg nydt hvert et sekund af!
Og det er stort for mig – rigtigt stort.

 

Det var en lille update fra mig.

Hasta la vista baby! ♡

Ingen kommentarer endnu

Be brave og kommenter som den første! Jeg vil ELSKE at læse, hvad du har på hjertet ♡

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når det pludselig giver mening ...