Sankt Hans; bål hygge & fællessang.

365 dage på Club La Santa.

Foto: Bob Foy

 

Meget kan ske på 1 år.
Og mange ting er sket.
For nøjagtigt 1 år siden, den 1. juli 2017, begyndte jeg at arbejde på Club La Santa. Jeg begyndte min introuge og så småt at blive en del af Green Teamet.

Der skete også noget andet helt fantastisk for 1 år siden. Mine bedste venners kære Nynne blev født. En lille guldklump, som jeg holder uendeligt meget af. Som forudset blev hun først født da jeg havde forladt Danmark. Og igen i år er jeg langt væk.
Der er få små mennesker, som jeg virkelig holder af. Men hun er en af dem. En masse kærlighed hjem til den lille fødselar.

 

 

Det grønne team.
Jeg har lært utroligt meget, mens jeg har været hernede. Både om mig selv, som du måske kan læse, men bestemt også arbejdsmæssigt, samt relationsmæssigt. At bo sammen med sine kollegaer i et nogle gange presset miljø, hvor ens kollegaer bliver ens familie. Så sker der ting. Der skabes irritation, tætte venskaber, dårlige som gode oplevelser og ikke mindst kærlighed.
Gæster, som har kommet her i mange år eller oplever det for første gang, ser os nogle gange lidt som paradise hotel. Når vi går på disko om mandagen, så kan de se hvem der er sammen og hvad der sker imellem os. Efter hvad jeg har hørt, så opfører vi os meget pænt, i forhold til andre teams som ellers har arbejdet hernede.

Vi er i udskiftnings perioden af personale. En ny æra er på vej. Folk har sagt op og nye kommer til, nye eventyr og erfaringer skal der til. Det er hårdt! Specielt fordi dette team, som jeg har været så heldig at arbejde i, er fyldt med visioner og passion. Et hårdt arbejdende team, som altid er der for hinanden. Med visioner for fremtiden. Med gå på mod og som arbejder med hjertet.

Men, når man kommer hertil med den attitude, så kan det føles som om man kan rammer en mur. Tingene går så forfærdeligt langsomt hernede. Samtidig er de bange for forandringer. Eller for at give deres medarbejdere udfordringer, så deres medarbejdere får lyst til at blive endnu længere. Ligesom på det normale arbejdsmarked.

Der er også en tankegang med, at de ALTID finde nye, hvis vi ikke gider mere – eller kan de?. Selvom vi har et job som de fleste drømmer om, så vil der altid være forskel på kvaliteten. Sådan er det jo alle steder?

Vi har rigtigt mange gæster, som spørger hvad der skal til, for at blive ’Green Team’.

Et hint: vær god til noget, gerne flere ting. samt brænd for stedet og det du laver. + Lav en virkelig god video!

 

Læring stopper aldrig.
Jeg er blevet beriget med utroligt mange lækre uddannelser, samt foredrag.
Imens jeg har været hernede har jeg fået:
Frida Hallqvist – Pilates Reformer & Pulsing Barre, BODYPUMP, Kelly Reed – Fitness Pilates, World Jumping – trampolin fitness, Sauna gus kursus, BODY BIKE kursus + Intelligent cycling – Brian Overkær, TRX funktionel og Aqua up. Det næste der kommer er Ballroom fitness og aerial yoga/pilates.

Af foredrag har jeg deltaget på Helle Fiskers foredrag om hvordan ens personlighed har en betydning for hvordan vi lærer og eksisterer. Michelle Kristensen om sundhed, og hvor forskellig sundhed kan være. Dennis Knudsen, Lægen fra Varde og Thomas E. Poulsen – et foredrag om glæde – og hår.

Jeg har mødt utroligt mange mennesker, som både har inspireret mig, men også givet mig et nyt syn på livet. Mennesker som tager andre valg end jeg selv gør. Mennesker, som jeg på utroligt mange måder ser op til. Jeg har også fået øjnene endnu mere op for, hvem jeg gider at bruge min tid sammen med.

Jeg har set ting i folk, hvor de ikke er særligt søde ved deres medmennesker, ikke at forglemme deres kollegaer. Hvordan mennesker kan tro at de er ”bedre” end andre mennesker, pga. Et bestemt job eller fordi de har været her mange gange. Så jeg har oplevet både det værste, men bestemt også det bedste i folk.

 

Foto: James Mitchell

 

En øjenåbner.
Når jeg er væk hjemmefra, og jeg er nok ikke den eneste, så finder jeg ud af hvad jeg virkeligt elsker derhjemme. Hvilke traditioner, som har stor betydning, og hvad jeg gerne vil holde fast i. Vi har virkelig mange traditioner hjemmefra, som bruger essensen af at være sammen. På en anden måde end i Spanien, Mem vi er stadig gode til det.

Jeg tror at dette eventyr vil hjælpe mig, til at være mere modig til at sige NEJ(!). Til at være okay med at gå glip af noget, med at stoppe med at være en pleaser. At jeg nogle gange SKAL sætte mig selv først, specielt i mit arbejde som instruktør. En usikker branche at være i, og ingen garanti for at man holder for evigt. Samt ”elendige” arbejdsvilkår. Men dette er også et job der emmer af passion, frivillighed og kærlighed. Så endnu engang, det sure med det søde.

 

 

Visioner for fremtiden.
1 år er gået, og jeg har store, måske “farlige”, visioner for fremtiden. Det gør mig lidt bange at jeg tør at drømme så stort. Jeg skal selvfølgelig videre på et tidspunkt, for som før skrevet, så er udvikling svær med et sted hvor alt hvad plejer at være, er GUD. Der er bestemt blevet skubbet ved status quo hernede, men stadig. Drømmes skal der. Rejses skal der også, og der er en yoga uddannelse ude i fremtiden. Det betyder der skal penge til.

Ærligt, så bliver jeg ikke rig på penge hernede, men på så mange andre ting. Udvikling, venskaber, oplevelser og eventyr. Og i bund og grund er det meget mere værd end penge. Men at rejse og uddanne sig er dyrt, samt at drømme. Så på et tidspunkt, når jeg er modig nok, eller bare tager mig sammen til at gøre noget ved det, så skal der ske noget.

Men for nu, er dette bare en lille walk down memory lane, wow der er gået 1 år, kind of thing.

 

En lille opsamling.
Jeg savner dem derhjemme.
Ændringer på arbejdspladsen og i ens privatliv er aldrig helt rart og sjovt. Nogle gange nemmere end andre gange.
Jeg er så taknemlig for mit job og for den ”familie” jeg har fået.
Det er tid til at komme videre når man ikke får mere udfordring.

 

Og størst af alt er kærlighed ♡

 

2 kommentarer

  • Anette

    Hey ven. Du er er stråle, og du er bare skøn at danse med mm.
    Ønsker dig alt det bedste i din drøm om fremtiden
    Kh anette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laekkerbuks

      Tusind tak søde Anette!
      Altid skønt at danse med dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sankt Hans; bål hygge & fællessang.