En hjertevarm deler.

Efter Club La Santa.

 

Efter Club La Santa.

Foto: James Mitchell

Alle perioder af ens liv lærer en noget. ALLE.

Selvom jeg ikke var på uni fordi det var det jeg drømte om, så lærte jeg stadig utroligt meget. Bl.a. at være mere social, at det er okay at fejle (jeg dumpede ret mange fag hvilket er ok, for det arbejde jeg puttede i, var det værd) og jeg fandt ud af, at det bare ikke er for mig, for jeg har ingen passion for det.

Så derfor en lille refleksion over mit eventyr på Club La Santa. En lille top 10, kunne være på sin plads. Det er en nem måde at få et lille overblik over, hvad jeg har egentligt har lært. Både om mig selv, men også om at arbejde i ”udlandet”. Det er paradis, hvis du er sportsfanatiker i hvilken som helst form. Men det er også en hård arbejdsplads med 40 timer om ugen, 2 sammenhængende fridage hver uge og gæster omkring en hele tiden, medmindre man bor uden for hotellet eller tager på tur. Der er så meget lærerigt og udfordrende, også er det også meget pænt på ens CV.

Vi lærer alle forskellige ting, selvom vi måske står i den samme situation. Så her er mine aha oplevelser, stof til eftertanke og ting jeg skal huske mig selv på her i livet. Min version af mine oplevelse.

 

Top 10.

Omstillingsparat, for du ved ikke altid hvordan din dag kommer til at se ud! Den kan ændres fra det ene øjeblik til det andet. Du kan have gæster/deltagere på din time, som har brug for noget andet muligheder. Det kan handle om et handicap, u rytmiske mennesker og stor niveau forskel. Vejret kan ændre sig på et øjeblik, på et sted hvor alt foregår udenfor. Måske forstår de ikke hvad du siger. Men derfor skal der stadig findes en løsning.

Networking og connection. Dette er STEDET for at få nye kontakter i sit liv. Hvis man giver sig tiden til det, så er alle glade for at snakke – også når du ikke forstår deres sprog. Der er en helt speciel vibe, som gør at alle er åbne og interesserede. Hvis de har overskuddet. Men man siger altid hej. Der kommer også mange berømte eller succesfulde mennesker – også inden for sportsgrene man overhovedet ikke kender, samt personer som jeg ikke kender. Det sker, også når man ser dem have deres eget filmhold med. Der er så mange spændende mennesker. Plus der kan være 1600 mennesker på hotellet, så der er nok at være iblandt. Det er ret cool!

Alene tid, er super vigtigt for mig, for at kunne være så meget på og give så meget af mig selv på arbejde. Jeg havde det på samme måde, da jeg arbejde i Fitness DK og Bilka. At være omgivet af mennesker, som skal bruge mig til noget. Det fylder meget for mig og at have tid til mig selv bliver nød til at være en prioritet. Burre mig inde på værelset med Netflix eller gå en tur er en god løsning. Jeg får ofte opfyldt mine sociale behov gennem mit arbejde, så for at få overskud til de nærmeste er alene tid er vigtigt. Især når man bor på sin arbejdsplads.

At føle sig værdsat, i et arbejde, hvor en kæmpe del af ens tid uden for arbejdstimerne, er interesse/passions timer.  At ens ledere, gæster og kollegaer supporter og forstår hvad ens arbejde faktisk indeholder, betyder utroligt meget. Det er dog lidt som om, at dem som sidder på toppen kan glemme hvad vores arbejde indeholder. Jeg har oplevet det andre steder. For verden er lavet af penge, og sjældent med tanke på mennesker – i hårde træk. Men jeg er sikker på, at det ikke er fremtiden. Når jeg føler mig værdsat og forstået, så sker der noget helt specielt med min attitude i forhold til mine ledere, men også endnu mere glæde når jeg tænker på min arbejdsplads. Det er et ’work in progress’, men jeg er sikker på at de går en sød tid i møde.

 

Efter Club La Santa.

Foto: James Mitchell

 

At tilgive og lærer, fra personer omkring dig, som tricker dig. Omringet af dine kollegaer på og efter arbejde, ofte i store forsamlinger, kan være ret udfordrende. Vi har dem alle sammen omkring os. Men spørgsmålet er, hvad kan de lærer os og hvordan kan vi tilgive dem, så de ikke skal bestemme over os. For at give dem magten over din energi hjælper bare ikke nogen. Bestemt ikke dig selv, og det kan hurtigt give spydige kommentarer og farlig energi i luften.

Forskellighed, kan være den største fordel, men kan også være farligt på en arbejdsplads. Især når det handler om hårde regler, som nemt bliver brudt. Jeg er stor supporter af at regler ikke skal være vildt stramme, for det skaber ikke altid gode ting – specielt når en masse får lov til at bøje reglerne uden at der bliver gjort noget ved det. Vi kommer alle i forskellige situationer som kræver forskellige behov. Men at nogen bevidst får lov til at overskride alle regler, uden der er konsekvenser for dem, hvor andre ville have mærket dem meget hurtigt. Så er det noget som påvirker hele teamet. For så bliver regler overflødige, især hvis det sætter dine kollegaer i dårligt lys. Især når det rammer hårdt på dem, som altid gør det rigtige, men får hårdere straffe for at ledere kan vise ”hår” på brystet. Men det er vel ikke noget nyt?? Jeg har i hvert fald set det et par steder før.

Højtider. Det er ikke nødvendigvis alle højtider der bliver sat lige meget fokus på, når man befinder sig i udlandet. Men at være væk hjemmefra, får en til at værdsætte de traditioner man har. Men også sætte nyt lys på de traditioner, som måske ikke er det værd.

Filmaftener, er noget af det bedste! Jeg har ikke gjort det så meget før, så har man taget et smut i biografen i stedet. Men en projektor, hygge i Play time, snolder, sofaer, madrasser og venner. Det er guld værd, når man kan mødes om noget. Det er ikke alle fra de andre afdelinger man mødes med særligt tit, så kan man samles om andre ting. Som fx en filmaften.

Undervise MANGE mennesker, på en gang. Damn det er fedt! At have 150 der laver Stretch & Relax eller ABS. Altid en stor følelse, men også en svær opgave som skal løses, for alle skal tilgodeses. Men også gøre plads til kontraster. Jeg har haft alt fra 3 mennesker på en BODYATTACK time til de helt store overvældende timer. Nogle dage føles også bedre end andre. Jeg tog først og fremmest jobbet for denne mega fede del af arbejdet, at undervise på denne måde. Det er det hele værd!

Og vigtigst af alt. FERIE!! Og det kan slet ikke understreges nok. Det er helt klart min største læring. Specielt hvis du lever af noget du er virkelig passioneret omkring og bruger din fritid på dit arbejde. Hold ALT det ferie du har mulighed for. Det spanske system er mega cool, da de med det samme du bliver ansat får information om, hvor mange dages ferie du SKAL holde! Det har jeg aldrig prøvet før. Der er det danske system lidt sløset, for alle overholde ikke disse ting. På CLS blev der sat ferie i vores skema, hvis vi ikke selv havde bedt om det. Det skal bruges. Ferie er befriende, gør at man får ny energi og at man fornyer sin kreativitet. Jeg vil bare gerne have mere!

 

Efter Club La Santa.

Udsigt over Famara.

 

En vigtig reminder til alle der besøger CLS – Lanzarote er smuk! Der er så mange smukke steder og seværdigheder omkring på øen. Landskabet er unikt og der er uendeligt mange gode spisesteder, hvis du tager en tur ud fra hotellet. Udsigtsposten i Famara + burgere. Arrecife for burger, gå ture, historie og smuk udsigt. Vinsmagning, vulkaner, byfester, julepynt og bølgerne.
Så bur dig ikke inde på hotellet. Kom ud! I det mindste bare til La Santa by for at spise eller rundt om lagunen.

Jeg er SÅ glad for at jeg tog afsted og har været med det team jeg landede i. Gode venskaber, masser af kærlighed og oplevelser som jeg aldrig vil glemme. Men også et sted hvor jeg har lært endnu mere om mig selv, mine kompetencer og bestemt også udfordringer. En reminder om, at man ikke kan løbe fra den man er. Hvis du ikke tør kigge dig selv i øjnene og faktisk se hvem du er og hvilke mønstre du bevæger dig i. Så er det lige meget hvor du er, så vil det følge dig. Men hvis du er modig, så kan der ske en fantastisk udvikling.

Noget jeg er endnu mere taknemlig for er at jeg mødte Kasper. Jeg kan ikke være andet!

Adios ♡

Efter Club La Santa.

Ingen kommentarer endnu

Be brave og kommenter som den første! Jeg vil ELSKE at læse, hvad du har på hjertet ♡

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En hjertevarm deler.