Mine favoritter #2

Sankt Hans; bål hygge & fællessang.

 

Åh Sankt Hans.

Endnu en højtid, eller markering af tiden der går. Hvis du hellere vil kalde det dét.
Jeg er ærligt ikke god til alle de der betegnelser. Lige der hænger jeg mig ikke i detaljen. Ligesom med sproget. Jeg vil gerne være bedre, men nogle gange er det enten nemmere at opfinde sine egne ord, og ellers kommer der slet intet ud. Nogle gange er sproget nemmere på engelsk end dansk og den anden vej rundt.

Men hvorom alt er, så er denne dag over os, hvor vi brænder heksen af, eller de dyr som nu engang har gemt sig inde mellem grenene. Men for guds skyld, tjek lige en ekstra gang! Ikke så meget for guds skyld, men mest for dyrenes skyld. De har ikke gjort dig noget.
I Sverige har de festet for midsommeren og i det spanske hedder han San Juan.
Derhjemme brændes notater, synges sange, drikkes øl og vi samles med dem vi godt kan lide. Måske vælger man ikke at gå så meget op i det. Men det er også okay. Jeg synes det er en hyggelig dag, for et bål er altid storslået. Heksen bliver sendt afsted og alt skal nok blive godt.

I det spanske tænder de også bål. Men de skriver også sedler med 5 dårlige ting de gerne vil af med, samt 5 gode ting de enten gerne vil bevare, eller som må berige dem. De gode ting vælger de enten at tænke eller skrive ned på selv samme papir. Når bålet så brænder, så folder de papiret sammen og sender det ind i flammerne. Når det så bliver omkring midnat, så hopper de ud i bølgen blå og gennem 12 bølger. 1 bølge for hver måned – eller noget i den stil.

Vi har nogle fantastiske spanske kollegaer her på Club La Santa, og jeg elsker at høre om deres måde at gøre tingene på.

Jeg tog den ene til mig. De 5 dårlige og de 5 gode. Det er meget i min ånd og er endnu en påmindelse af de intentioner jeg satte tilbage i januar. Hvad jeg ønskede for mit 2018. Du kan læse dem HER. Så lad mig også denne gang dele dem med dig.

 

De 5 dårlige:

Mine dårlige og sløsede kostvaner.

Jeg er virkelig dårlig til at få tingene gjort, selvom jeg har massere af tid til at gøre det. (læs: jeg er virkelig dårlig til at få skrevet mine blog oplæg, f.eks.)

Mit overskud til at imødekomme nye mennesker. Der er ikke så meget ”plads”.

Jeg er utrolig dårlig til at følge de råd jeg giver andre.

At lade folk tale ud, før jeg blander mig med mine ideer og tanker. Jeg må blive bedre til at lytte. Virkelig lytte, uden at afbryde!

 

5 gode:

At jeg er begyndt at være mere okay med mine følelser. Samt at jeg er begyndt at undervise endnu mere med dem. Jeg er mere autentisk og okay.

Endnu mere yoga!

Endnu mere viden – bøger, podcast, foredrag. Mere mere mere!!

Endnu mere kærlighed. Helst i overflod, med kæmpe ægte smil på læben.

Endnu flere eventyr. Når comfort boblen først er sprunget er der kun 1 vej frem, og det er den svære og uendeligt kludrede vej. Den gode af dem.

 

Det handler om balance.

Så jeg inviterer min ekstroverte side ind, men kun så meget, at min introverte side kan følge med og ikke overgiver sig og bliver træt. Det kræver bare ekstra meget arbejde, for at finde balance igen. Ved du ikke hvad jeg snakker om, så læs med HER.

Og selvom jeg SAVNER jer derhjemme ekstra meget på dage som disse!
Så nød jeg aftenen, drak et glas vin eller to og hyggede med nogle af de skønne mennesker, som jeg er så heldig at arbejde sammen med hernede.

Lad os brænde heksen og velkomme alt det gode.

 

Sankte Hans, Sankte Hans ♡

Ingen kommentarer endnu

Be brave og kommenter som den første! Jeg vil ELSKE at læse, hvad du har på hjertet ♡

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine favoritter #2