Nogle gange tænker jeg …

at føre sine drømme ud i livet, burde ikke være så svært!

Nogle gange føler jeg mig totalt handlingslammet, selvom jeg godt kan se, hvad der skal laves. Hvor jeg skal hen, hvem jeg burde snakke med, hvordan jeg skal lave en plan.

Men så sidder jeg bare her.
Finder overspringshandlinger og hopper pænt forbi, det som er lidt sværere at gå igang med.
Og det er virkelig fustrerende.

Nogle dage er det meget nemmere end andre. Det er det med alt her i livet. Den ene dag fungerer tingene bare, we are getting shit done, og alt det der. Men nogle dage går det bare i stå og … handlingslammet.

Det føles som om jeg er ekstra sårbar.

Hvis jeg bare kunne placere mig i en childs pose på en bolster, under dynen, med lidt ekstra chokolade. Gerne raw, fairtraide, chokolade, så jeg får alle de gode egenskaber den deler ud af. Chokolade er ren gudinde føde. That’s a fact. Heldigvis.

Det kan være du sidder og tænker – tag dig nu bare sammen. Så er det også helt okay. 

Jeg har dog efterhånden lært, at som kvinde er der flere kræfter på spil. At lytte til min cyklus kan gøre tingene nemmere i det lange løb. I den kære vintertid, kan det være rart at putte sig, krybe til chokoladen og andre ting som gør, at jeg inviterer mere self care ind i mit liv. Ilden i maven er på et lavt blus, jeg fryser mere og nyder de smukke øjeblikke. Men, jeg bliver ikke i dem i lang tid af gangen. Jeg føler mig ekstra sårbar overfor nye indput, alle opgaver føles ALT for store. Jeg føler ikke min undervisning er ekstravagant eller prangende og jeg er lidt ekstra hård og dømmende.

 

Om lidt bliver det forår.

Jeg ved dog at dette forsvinder igen. Ilden i maven vil blusse op og blive til et rart bål at varme sig på. Selvtilliden vil blusse op og handlingerne vil blive nemmere at udføre. Bringe liv i tingene.

Så lige nu tænker jeg, at det er okay at tage det lidt slow. Finde min rytme og tage mig lidt ekstra af mig selv. Værne om mig selv og forberede mig på de nye opgaver og udfordringer.
For jeg ved jeg er klar. Skridtene bliver taget på vejen og jeg er på vej. Det går lidt langsomt, men jeg arbejder for min frihed. Samt jeg lærer utroligt meget på rejsen.

“And like the moon, we must go through phases of emptiness to feel full again” – Unknown

Namaste. ♡