#01 ro i det uvisse.

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal starte den her.
Vi er ude i en situation, som ikke er set i min levetid (28 år). Vores bedsteforældre og dem der er ældre har vært gennem tider, hvor rationering og en masse påbud har været nødvendig. Og her er vi.
Mærker at stormen stadig rusker lidt i os, efter en helt dag, som mere minder om en søndag end en torsdag. Med udsigt ned til torvet i Esbjerg, så har der virkelig været tomt.

Snottet startede allerede før Corona virussen var en ting og noget, som skulle frygtes.
K havde været lidt snottet, heldigvis meget meget bedre nu. Men han har været en skat og givet det videre. Jeg har taget mange forholdsregler allerede til start, da jeg til dagligt bruger meget tid blandt mennesker i alle stadier af livet.
Øm i kroppen, små nys og snot. Ja, det lyder jo lige som Corona, men er det dét?? Det lyder også som alle andre gange jeg har følt mig lidt overvældet over min kalender.
Jeg tager selvfølgelig mine forbehold.

Det kan også være en rigtigt dårligt cocktail, der er blevet mixet sammen af frygt/uvished – det kan skabe mange fysiske reaktioner og reflekteres i kroppens tilstand. Det næste du læser gør det ikke mindre udfordrende.
Dette sker oveni min måneblødning, jeg har fået cupping, jeg har sovet elendigt siden supermånen i mandags, været i saunagus og en tur i det smukke, til tider hidsige hav. Men hvad ved jeg.
Det er ikke første gang at dette har vist sig i små sygdom.
Jeg tager selvfølgelig mine forbehold og passer på de mennesker omkring mig.
Ligesom du også gør.

Panik er ikke løsningen.

At tage det stille og roligt, hygge sig under dynen og bare lade tingene ske.
Jeg lever af at undervise, og dette er et spark ud i at lave noget online, skabe et større netværk og få skrevet en masse gode ting til dig! Jeg er på samme tid igang med at lave min hjemmeside og på sigt vil de fleste af mine beskedne bloggerier være at finde derovre. Logo er in the making og jeg er en slow worker. Men det er også okay!

Jeg læste at hvis du kan holde vejret i 10 sekunder, når du trækker vejret dybt, uden at hoste. Så er du ikke ramt. Prøver du det også nu? Ja, det tænkte jeg nok! Det gjorde jeg også. Og hvis det er reglen, så er jeg slet ikke i fare.
Drik rigeligt med væske hele dagen og drik varme lækkerier. På den måde får virussen ikke lov til at blomstre i halsen. Infoen kan jeg ikke helt huske hvor jeg fandt, men det var et råd fra en kinesisk læge.

Men igen, hvem ved?
Jeg synes vi har utroligt dygtige mennesker ved roret, som tager stilling. Hvad vi ikke selv har den mindste mulighed for at have kontrol over, skal vi prøve vores bedste for at slippe bekymringerne om. Hella Joof garanterer, at det er en af vejene til lykke. Måske der også er plads til både ro og lykke i en ubegribelig situation?!
Det er vejen jeg har valgt. Ro og lykke, og en helveds masse ambitioner for de næste 14 dage.

 

#01

Overskriften byder på mere. Mine ambitioner for at skrive mere kan jeg på ingen måde gemme væk, når muligheden nu viser sig fra sin måske grimmeste side. Men ikke desto mindre gælder det om at finde læringerne og det gode, når muligheden viser sig. Jeg ser ALTID bægret halvt fuld.
Hvis der er noget du drømmer om at læse fra mig, så hold dig ikke tilbage. Jeg øver mig stadig på dette, som er noget jeg ALDRIG i mit liv troede, jeg skulle finde glæden ved. For hvor kan man tale sig selv ned. Jeg var jo bare mere til matematik end dansk…

Mulighederne er mange, og dette var blot en kort update.
Og hvis du føler den der trang til panik, at hamstre og ser det værste. Så er det også okay. Vores nervesystem er altid klar på at redde dig, som hvis du nu skulle flygte. Det kræver at du er på vagt.
Find fred med dette, træk vejret eller skriv de tanker ned, som flyver gennem hovedet på dig. Det hjælper. Det er lige nøjagtigt det skriverierne er for mig. Hjælpen til at finde ro i uroen, det uvisse.
Tingene løser sig altid.

 

Glem dit ego et øjeblik, træk vejret og gør plads til helheden. ♡